202 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES
viser Stilen i Chronica tydeligt nok, at det er den samme For- fatter, vi har at gøre med begge Steder. Lidt Forskel maa der nødvendigvis blive, idet Forfatteren af Chronica for en Del har anlagt sit Værk i annalistisk Form; men denne overholder han ingenlunde konsekvent hele Skriftet igennem, og hvor han fra de korte annalistiske Optegnelser gaar over til længere sammen- hængende Fortællingsstykker, mærker man tydeligt ganske den samme Fortællemaade, som vi har i Compendiet; Overgangs- formerne mellem Fortællingens Led er af ganske lignende Art, og en Række charakteristiske Vendinger og Udtryk genfindes i begge Skrifter i).
Hvem er nu den Forfatter, vi her har at gøre med? Ja, at finde Navnet paa ham maa man vist opgive Haabet om; men noget om hans Person synes man dog at kunne gætte sig til af Antydninger i hans Værk. Slige Antydninger kan man naturligvis ikke vente at finde meget af i Compendium, da han dér væsentlig kun gengiver et fremmed Arbejde; men lidt er der dog. Det er af en Række Steder, som jeg har angivet i Kommentaren, klart nok, at han i Excerptet af Saxo har indflettet Notitser hentede fra en anden Kilde, men vistnok ogsaa kun fra én eneste; og dette er Annales Rgenses. Imidlertid findes der i hans Fortælling om Harald Blatan (i Excerptets lib. X, cap. IIII og VI) to Be- mærkninger, som han ikke kan have taget fra disse Annales, men som maa skyldes ham selv; den ene er om Kirken, der ligger mellem de to Jellingehøje ^), den anden er om Haralds store Sten paa Bække Mark. Dette leder Tanken hen paa, at han maa have været en Jyde fra denne Egn, den sydlige Del af Nørrejylland eller den nordlige af Sønderjylland; og for en Jyde laa det da ogsaa nær at benytte særlig Annales Ryenses. Ser man nu frem- deles paa Chronica Jutensis, saa viser det sig tydeligt, at han ogsaa dér for hele Hundredaaret 1186 — 1287 den ene Gang efter den anden har benyttet de samme Annaler som Kilde; dog har han adskillige mærkelige Udvidelser af Fortællingerne, saaledes Bemærkningerne om Aarsagen til Grev Henriks Svig mod Valdemar Sejr, om Slaget ved Bornhøved, om Valdemars Grublen over, hvorledes det vilde gaa hans Sønner, om Erik Plovpennings Skat
��') Paavi.sning heraf er det umuligt at give allerede paa dette Sted; det
maa vente til Skriftets Afslutning. -') Denne Bemærkning findes omtrent med de samme Ord i Excerpterne
hos Petrus Olai; men det er ogsaa klart, at han i mangt og meget har
))enyttet Compendium (og Continuatio) som Kilde.
�� �
