Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 1.djvu/492

E Wikisource
Haec pagina nondum emendata est

474 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES

deres Accent, en vis glykoneisk Charaktér, men er dog undertiden rent iambiske eller trochaiske; enkelte Vers er saa uregelmæssige, at man ikke kan betegne dem med noget af de sædvanlige Navne. Foruden Enderimet lægger man ofte Mærke til en vis Stræben efter Allitteration. I min Udgave har jeg bestemt mig til at følge du Mérils Ordning af Versene; dog vilde det ogsaa godt have kunnet forsvares at holde sig til Huitfeldts Form, da den Slags lange Vers, hvis to Halvdele rimer sammen, ofte findes i kirkelige Hymner og lignende Sange (smlgn. f. Ex. Vilæ Sanciorum Danorum p. 150 f. 156 f. 225. 281. 283. 372 f.). - Sidst i Rækken af Ud- gaverne nævner jeg den, som skyldes R. Usinger og fremkom i hans »Deutsch-dånische Geschichte 1189-1227» (Rerlin 1863), i »Reilagen« S. 433—36; han har benyttet alle de tidligere Udgaver, men viser for øvrigt ikke du Mérils Udgave den tilbørlige Aner- kendelse, idet han optager flere af dennes Textrettelser uden at nævne ham som Kilde; for Resten er hans egen Text, som han har givet med Hjælp af Jaffé, bedre end nogen af de tidligere Udgavers, og navnlig bør det nævnes, at han har bragt Orden i Digtets helt forstyrrede Slutning. Jeg giver nu her en ny Udgave, hvori jeg vil søge at gøre Rede for, hvad der skyldes enhver især af de tidligere Udgivere med Hensyn til Textens Forbedring; jeg har tilbageført den middelalderlige Orthografi, nærmest saaledes som den kunde være i et Haandskrift fra Slutningen af 13. Aarh.; tillige giver jeg en breuis enarratio.

En meget fri Oversættelse eller Gengivelse af Planctus, i Be- gyndelsen paa Vers, senere i Prosa, med adskillige Misforstaaelser, findes i A.D.Jørgensens »Valdemar Sejr< (Kbhvn. 1879) S. 78 ff.

II. Planctus de statu regni Danie. Dette Digts Til- blivelsestid kan bestemmes temmelig nøje. Af Versene 14—15 fremgaar det, at Slesvighertugen Valdemar Eriksøn, støttet af sin Morbroder Grev Gert af Rensburg, da endnu var Konge i Dan- mark (siden 1326); Vers 17 omtaler den Rejsning mod Holstener- tyranniet, som den jydske Almue, anført af en Del af Adelen, havde iværksat 1328, og som i Begyndelsen støttedes af en Del af Gejstligheden (Vers 13); Vers 18 omtaler Almuens mislykkede (andet) Tog mod Gottorp Slot i Foraaret 1329; derimod er det store Nederlag, som Grev Gert tilføjede Danskerne ved deres tredje Angreb paa Gottorp i Efteraaret 1329, ikke omtalt; Digtet er altsaa skrevet i Sommeren 1329. Dets Forfatter har utvivlsomt været en Jydsk Klerk,

�� �