Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 1.djvu/156

E Wikisource
Jump to navigation Jump to search
Haec pagina nondum emendata est


150 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINDRES

af Chronicon Roskildense med dennes uægte Slutningskapitel, af Translationsofficiet for Knud Hertug og enkeltvis af Saxo. Skriftet slutter med at omtale Valdemar Sejrs Estlandstog 1219 og maa vel være forfattet paa denne Konges Tid. — Hovedhaandskriftet, hvori hele Værket er bevaret, er den ovenfor ved II. nævnte codex Arnæmagnæanus 103(i, ¥°, hvor dette Stykke findes som fasciculi 2. particula 3; derefter er det aftrykt i S. R. D. Tom. I, p. 15—18. Men et ganske lignende (muligvis endog det selv- samme) Membranhaandskrift som det, hvorefter Arne Magnusson har taget sin Afskrift, har Petrus Olai haft til sin Raadighed; han har dog udeladt hele det første Afsnit om Hedningekongerne paa det nær, at han derfra har hentet en enkelt Notits (om Kong Skyld); derimod har han i sine Collectanea fol. 3S afskrevet hele Resten (fra Harald Klag af), dog saaledes, at han henimod Slut- ningen aabenbart med Vilje har udeladt adskilligt; paa Grundlag heraf har Langebek udgivet Skriftet, som om det var et helt andet Skrift, i S. R. D. Tom. I, p. 66-68. Endelig har man paa Univer- sitetsbibliotheket i Rostgaards Samling No. 42, 4'" et Haandskrift af Hans Svaning, hvori der er samlet Excerpter af en Række forskellige middelalderlige Skrifter, for hvilke der dog ikke paa dette Sted skal gøres nærmere Rede; her findes da ogsaa paa S. 11 — 13 nogle Excerpter af dette lille Skrift, men Svaning har behandlet Texten meget vilkaarligt ved sin Excerpering, og dette Haandskrift er derfor aldeles betydningsløst.

IV. Reges Dan o rum. Dette Skrift er nær beslægtet med det foregaaende, idet det ogsaa fra Harald Klags Tid af udvider sig fra en simpel Kongeliste til en kortfattet Kongekrønike, som dog gaar længere ned i Tiden, lige til Christopher II., paa hvis Tid det altsaa, i det mindste i den Form, det nu har, maa være bleven affattet eller afsluttet. Der kan næppe være nogen Tvivl om, at Forfatteren maa have kendt og benyttet Listen III ; begge nævner de saaledes Kongen Sven Langfot, som ellers ikke synes at forekomme nogensteds i de ældre Skrifter (men nok hos Petrus Olai, som øjensynligt har kendt dette Skrift og hentet ikke faa Notitser derfra, samt hos Cornelius Harasfort, med hvem for- modentlig del samme er Tilfældet). Desuden har han benyttet Saxo og i ikke ringe Maal Annales Ryenses, men har dog undveget nogle Indskud i disses Kongeliste. som er hentede dels fra Chronicon Lethrense, dels fra visse Partier af Saxo. I Konge-

�� �