Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 1.djvu/47

E Wikisource
Jump to navigation Jump to search
Haec pagina nondum emendata est


CHRONK.ON LKTHRENSE 41

bevaret Spor af det, som selve Archetypen vist maa have haft. Det er ikke umuligt, at M er afskrevet efter E, skønt jeg ikke tør sige det med Sikkerhed; men i ethvert Fald er M af adskilligt ringere Værd end E.

Chronicon Lethrense er (som I^undeaarbøgerne i det hele) senere bleven benyttet af den Forfatter, der har skrevet Annales Egenses. Ogsaa Petrus Olai har hentet Bidrag derfra til sine Collectanea; men han afviger hist og her i sine Meddelelser fra den i Haandskrifterne overleverede Text, saa at han ogsaa maa have benyttet en anden Kilde. Jeg er tilbøjelig til at tro, at han har raadført sig med den gamle danske Krønike, som bærer Titlen Gesla Danorum pa danskæ (udgivet i forskellige Redaktioner af M. Lorenzen i »Gammeldanske Krøniker«, Kbhvn. 1887); denne har nemlig i Begyndelsen en ret fri Oversættelse eller Bearbejdelse af nogle af Lejrekrønikens Fortællinger, og den kan Petrus Olai have kendt og gengivet paa sit eget Latin. Det kan maaske have sin Interesse til Sammenligning med Chr. Lethr. at se, hvorledes Fortællingen om Raki og Snyo lyder hos ham (i Collectanea fol. 16), og derfor fremsætter jeg den her i Slutningen af min Fortale, dog med Udeladelse af hans egen Kritik over Fortællingen (smlgn. Langebeks Udgave deraf i S. R. D., Tom. I, p. 79 f., hvor der dog er nogle Smaafejl i Texten):

Helgo, frater Roe . . . . Hic dicit Cronica, quod post mortern Helgonis Atislus, rex Suecie, Uanos (!) tribulum inposuit et in obprobrium dedit eis canem pro rege; quo ab aliis canibus occiso posuit eis quendam Snio pro rege. Sed hoc videtur falsum, quia etc. . . . Quamuis igitur probabiliter possit dici, quod propter odium Danorum mentitum sit de illo cane et de dicto Snio, tamen, quod de eis dicitur, dicendum est propter dictara Cronicam.

Snio. Cum laceratus fuisset dictus canis ab aliis ad mortem, limuerunt Dani significare mortem eius Atislo ^). Miserunt ergo istum Snio ad eum, vt verbis obscuris intimaret statum regni. Qui cum venisset, quesiuit Atislus de statu Dacie. At ille respondit: »Apes sine duce.« Intelligens ex hoc Atislus, canem mortuum esse, prefecit illum Snio Danis, mandans, vt super eos violentus esset tyrannus. Qui cum in Daciam rediret, dominum suum timuit Læ gigantem, a quo dicitur Læsø; eius enim pastor fuerat; misitque nuncium, qui eum suo nomine salutaret. Cumque nuncius venisset

��^> Her har Langebek meget uheldigt indskudt en fra Randen hentet Note, som intet har at gøre med Texten og helt forstjirer Sammenhængen.

�� �