Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 1.djvu/9

E Wikisource
Jump to navigation Jump to search
Haec pagina nondum emendata est


CHRONICON ROSKILDENSE.

��D.

��"ette Skrift har allerede stor Interesse derved, at det (bortset fra nogle annalistiske Optegnelser, for hvilke der vil blive gjort Rede andensteds fra en anden Side) vistnok er det ældste af en dansk Mand forfattede Værk, der med særlig Opmærksomhed be- handler Danmarks verdslige, politiske Historie. Forfatterens Navn er ubekendt; men om hans Stand kan der, som allerede Langebek har paavist, ikke godt være nogen Tvivl. Den almindelige Inter- esse, han viser for Kirkevæsenets Udvikling i Danmark lige fra den Tid af, da Christendommen først holdt sit Indtog her, idet han angiver alle væsentlige Hovedtræk i denne Udvikling, vidner tilstrækkeligt om, at han maa have været en gejstlig Mand; og naar han aabenbart nok med særlig Forkærlighed dvæler ved Roskildekirkens Historie og giver en udførlig Charakteristik af denne Kirkes betydeligste Forstandere, som har staaet ham selv nærmest i Tid, og om hvem han har siddet inde med betydelig og sikker Kundskab, saa er man sikkert berettiget til heraf at drage den Slutning, at han selv maa have haft nær Tilknytning til denne Kirke. Om den Tid, paa hvilken han har levet og forfattet sit Skrift, giver dette ogsaa selv fyldestgørende Oplysning. I dets nuværende Skikkelse gaar det vel ned til 1157, da Borgerkrigene endtes ved Valdemar den Førstes Thronbesligelse som Enekonge (ja en kort Slutningspassus nævner endog de to følgende Konger); men det er aldeles klart, at Skriftets sidste Afsnit, Kap. XX i nærværende Udgave, er en senere Tilføjelse, som ikke har det mindste at gøre med Hovedforfatteren, men sk3'ldes en anden (den omtalte Slutningspassus maaske endda en tredje), som har hentet de fleste af de Meddelelser, der her bringes og tilmed fremstilles paa en ret kejtet og forvirret Maade, dels fra en af de gamle Konge- lister eller kortfattede Kongekrøniker, som er opstaaede i Valdemar Sejrs Tid, dels fra det kirkelige Skrift, som indeholdt det i Anledning

1*

�� �