Dette Skrift har allerede stor Interesse derved, at det (bortset
fra nogle annalistiske Optegnelser, for hvilke der vil blive gjort
Rede andensteds fra en anden Side) vistnok er det ældste af en
dansk Mand forfattede Værk, der med særlig Opmærksomhed
behandler Danmarks verdslige, politiske Historie. Forfatterens Navn
er ubekendt; men om hans Stand kan der, som allerede Langebek
har paavist, ikke godt være nogen Tvivl. Den almindelige
Interesse, han viser for Kirkevæsenets Udvikling i Danmark lige fra
den Tid af, da Christendommen først holdt sit Indtog her, idet
han angiver alle væsentlige Hovedtræk i denne Udvikling, vidner
tilstrækkeligt om, at han maa have været en gejstlig Mand; og
naar han aabenbart nok med særlig Forkærlighed dvæler ved
Roskildekirkens Historie og giver en udførlig Charakteristik af
denne Kirkes betydeligste Forstandere, som har staaet ham selv
nærmest i Tid, og om hvem han har siddet inde med betydelig
og sikker Kundskab, saa er man sikkert berettiget til heraf at
drage den Slutning, at han selv maa have haft nær Tilknytning til
denne Kirke. Om den Tid, paa hvilken han har levet og forfattet
sit Skrift, giver dette ogsaa selv fyldestgørende Oplysning. I dets
nuværende Skikkelse gaar det vel ned til 1157, da Borgerkrigene
endtes ved Valdemar den Førstes Thronbestigelse som Enekonge
(ja en kort Slutningspassus nævner endog de to følgende Konger);
men det er aldeles klart, at Skriftets sidste Afsnit, Kap. XX i
nærværende Udgave, er en senere Tilføjelse, som ikke har det
mindste at gøre med Hovedforfatteren, men skyldes en anden (den
omtalte Slutningspassus maaske endda en tredje), som har hentet de
fleste af de Meddelelser, der her bringes og tilmed fremstilles paa
en ret kejtet og forvirret Maade, dels fra en af de gamle Kongelister
eller kortfattede Kongekrøniker, som er opstaaede i Valdemar
Sejrs Tid, dels fra det kirkelige Skrift, som indeholdt det i Anledning