Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 2.djvu/108

E Wikisource
Jump to navigation Jump to search
Haec pagina nondum emendata est


98


�SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES


�særligt viser det sig i Cap. xri — xiii, hvor alene H og U følges ad i den rette Anordning af de Beretninger, der gives os om Ærke- bisperne Esger Jul og Karl; men for øvrigt stemmer H og U ogsaa ellers tit overens i mange Punkter af mindre Betydning. Et Haandskrift, der har været af omtrent samme Art som Stam- haandskriftet for H, har Petrus Olai haft til sin Raadighed og deraf uddraget de Excerpter (O), der findes i hans Collectanea. Fra T2 er saa endvidere den Textrecension udgaaet, som nu fore- ligger dels i det eneste virkelig middelalderlige Haandskrift, vi endnu har tilbage, R, som maa hidrøre fra Tiden nærmest efter Aar 1500, dels i de af Stephen Joh. Stephanius udarbejdede Haand- skrifter S, hvis Original (X) har været af lidt ringere Værd end R, men i øvrigt haft en Text, der stemmer temmelig nøje sammen med R, hvad der især viser sig i Cap. xii — xiii, men ogsaa paa visse andre Punkter (i Cap. viii, xvii og xxiii). Slægtskabet mellem H paa den ene Side og RS paa den anden fremgaar især af Text- formationen i Begyndelsen af Cap. xxi og Slutningen af Cap. xxii. Fra X udgaar endelig ogsaa Excerpthaandskriftet E.

Efter det, der her ér udviklet, kan da følgende Haandskrift- stemma opstilles:

(N)

(X)


�(T)


�(Y)

lu


�Edit. Bartholiniana.


�(T^)


�(Z)


�O


�H


�R


�i^)


�R2 B SI


�H2


�IS2


�De nu existerende Haandskrifter (eller deres nærmeste, gennem Afskrifter bekendte Aflæggere) er de, hvis Signatur ikke er sat i Parenthes ; om dem skal jeg herefter tale.

U var et middelalderligt Pergamenthaandskrift, som gik til Grunde ved Universitetsbibliothekets Brand 1728; det fandtes den- gang i Capsa Cypriani, Ord. 3 in Quarto, og maa vel være det.