Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 2.djvu/111

E Wikisource
Jump to navigation Jump to search
Haec pagina nondum emendata est


CHRONICA ARCHIEPISCOPORVM LVNDENSIVM 101

her, kun at jeg i Egennavnene har anvendt store Begyndelses- bogstaver overalt, medens der i Haandskriftet hersker megen^Vaklen paa dette Punkt. Hvert nyt Afsnit om en Ærkebisp begynder efter et Paragraf- eller Kapiteltegn, der ser ud omtrent som et C, gennemskaaret af en lodret Streg til højre; og uden for ethvert saadant Tegn findes i Randen skrevet vedkommende Ærkebisps Navn, over hvilket der staar et d. (= dominus) og under det et Tal (arabisk), der angiver hans Nummer i Rækken; kun foran Stykket om Birger mangler en saadan Randnote. Paa fol. 122^ finder man nederst et rødt Laksegl med Rantzaus Vaaben; allerede dette viser, at vi her har den codex Rantzawianus, som har tilhørt Grev Otto v. Rantzaw, og efter hvilken Udgiveren Thomas Bartholins Fader havde taget den Afskrift, som tillige med Afskriften efter U har været Grundlaget for Udgaven. Men det samme fremgaar for Resten ogsaa tydeligt nok af selve Udgaven, som, bortset fra dens normaliserede Orthografi, helt igennem ret nøjagtigt følger R; kun har der, enten i Afskriften eller maaske først i Udgaven, hist og her indsneget sig nogle faa og paa et Par Stykker nær ret ube- tydelige Fejl, hvorom der vil findes Bemærkninger i min kritiske Kommentar. — Af dette Haandskrift findes der endvidere to Af- skrifter paa Papir, nemlig 1) R^ ■— codex Arnæmagnæanus 1048, 4'°, bestaaende af et Forsatsblad, hvorpaa Arne Magnusson med egen Haand har skrevet: »Nicolai Ar' Epi Lunden. Chronicon Archieporum Lundensium«, og 50 Textblade, paa hvilke en af hans Afskrivere har skrevet Texten, men kun paa Bladenes Bagside; 2) B, en Af- skrift i Bartholiniana Tom. B, p. 609 — 22, over hvilken der staar i Randen: »Hæc cronica ex alio MS. membraneo descripta habetur Tom. A p. 244« (se ovfr. ved U). Disse to Haandskrifter har naturligvis ingen Betydning, da vi besidder selve deres Original R; dog er det at bemærke, at Bartholin (den mellemste) hist og her i B har ved Konjektur rettet nogle af de Fejl, der findes i R, hvorfor da ogsaa Udgaven er fri for disse Fejl.

Fra den med R beslægtede, men nu tabte Original S stammer to Afskrifter, som skyldes Stephen Johannis Stephanius. Den ældste af disse er aabenbart S^ = codex Upsalensis C 929; Haandskriftet, som helt igennem er skrevet af Stephanius selv, indeholder flere forskellige Ting, deriblandt paa fol. f — 5 Disticha Catonis (delte i 2 Kolumner, den ene med Overskriften »Vetus Cato«, den anden med Overskriften »Nouus Cato«), og paa fol. 44'" ff. en meget om- fangsrig Kommentar til Ciceros Cato maior, afsluttet d. 23. Sept. 1636; men paa fol. 29 — 35^ indeholder det Ærkebispekrøniken