VETVS CHRONICA SIALANDIE 7
Skrifter, som ikke nævnes hos Gaufrid, og som han altsaa vistnok personlig maa have kendt og læst, og det samme kan ogsaa være Tilfældet med enkelte af de hos begge nævnte Skrifter, f. Ex. Bogen om Malachias. Men følgende Bøger kan man med Vished sige at han har haft Lejlighed til at læse: Af hjemlige Skrifter Officium S. Kanuti Ducis et Mart5'ris og Andreas Sunesøns Hexaémeron og Sequentiæ; af fremmede: 1) Exordium (Magnum) Ordinis Cisterciensis, forfattet af Abbed Conrad fra Cistercienser- klostret Eberbach nær ved Mainz, som havde været Munk i Clair- vaux, omtrent ved Aar 1180; 2) det store, i 5 Bøger delte Skrift De vita et virtutibus Sancti Bernardi, hvoraf 1ste Bog er forfattet af Abbeden Guilelmus fra S. Theodoriks Kloster ved Reims, den anden af en Abbed Ernald, de 3 sidste af Gaufrid, som havde været S. Bernhards Notarius; 3) Benedicti Abbatis Petriburgensis de miraculis S. Thomæ archiepiscopi Cantuariensis; 4) Acta S. Thomæ apostoli; 5) Sulpicii Severi libri de beato Martino Turonensi; 6) B. Jordani de vita S. Dominici liber; 7) Thomæ de Celano Vita S. Francisci. Han kender ogsaa Hymner af S. Ambrosius og Hymner eller Sequenser de S. Dominico og de S. Francisco; han kender Pave Alexander den 3djes Brev om S. Bernhard og Adam af S. Victors Epitaphium over ham; hvorfra han har faaet Kend- skab til Epitaphiet over Thomas Becket, kan jeg ikke oplyse, og der hentydes ogsaa endnu et Par Steder til Skrifter (om S. Sylvester og om S. Blasius), som jeg ikke kender. Ved Affattelsen af de korte annalistiske Notitser kan Forfatteren, saa vidt jeg kan se, have benyttet dels Annales Lundenses, som ogsaa gaar til 1307, dels Chronologia Nestvedensis ; derimod synes det mig, at Annales Ryenses snarere har benyttet Chronica Sialandiæ end omvendt. Men en nærmere Undersøgelse herom maa jeg for øvrigt overlade til en anden. — Endnu har jeg blot at tilføje, at hvis man, for at bestemme, hvor langt Chronica Sialandiæ har gaaet ned i Tiden, skal følge det Spor, som Forfatterens Interesse for Cister- cienserordenen giver, vil man i alt Fald naa ned til Aar 1251. Alt indtil dette Aar er efter min Mening, naar man da ser bort fra de forskellige Additamenta, utvivlsomt en enkelt Forfatters Værk; hvad der derimod ligger efter 1251 lige ned til 1307 kan godt være føjet til senere af en eller flere andre Annalister lige- som de forskellige Additamenta.
For.uden Arne Magnussons Udgave, der nu maa træde i Stedet for det tabte Hovedhaandskrift C, har man dog endnu en anden Textkilde for Chronica Sialandiæ af en ret ejendommelig Art. Det
�
