Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 2.djvu/22

E Wikisource
Jump to navigation Jump to search
Haec pagina nondum emendata est


12 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES

anden Ordning end den, de efter Arnes Opgivelser har haft i C, og undertiden kan der være Tvivl om, hvad der er det rigtigste; saaledesp. 54, 2— 3; 57,16—17; 64,17—22; [64,25 — 26;] 65,1 — 5; 65,23; p. 67, hvor det lange Additament i Lin. 67,19 — 68,10 er indskudt i det forangaaende Stykke foran 67,11; p. 69,6 — 8. — Mærkes maa det endelig, at der paa nogle faa Steder i H findes Tilføjelser, som Arne ikke har anført hverken som staaende i Texten eller blandt Additamenta. Dette er saaledes Tilfældet p. 39, 13, hvor Arne sikkert maa have overset Tilføjelsen ; p. 55, 2, hvor H har en urigtig Notits, som Arne vel sagtens med Vilje har udeladt; p. 65, 1 — 5, hvor Notitsen i H [Sedes vacauit quinque annis), som sikkert gælder om sedes Roskildensis og skulde have været indføjet i Lin. 19, i C har været anbragt paa det urigtige Sted, hvor H har den, og derfor med Vilje er udeladt af Arne. Anderledes for- holder det sig med Tilføjelsen p. 69, 2 — 3, hvor H efter Ordene rex Christoforus Ripis peremptas har Ordene: scilicet in Eiicharistia veneno; thi efter Blækkets Farve maa det antages, at det først er Huitfeldt, som egenmægtigt har sat disse Ord til i H.

Med Hensj^n til de Dele af Skriftets Text, som findes baade hos Arne (i M = C) og i H, da stemmer de, som det var at vente, i alt væsentligt overens, men Afvigelser findes dog hist og her. Der er f. Ex. oftere Afvigelser med Hensyn til Navnes Skrive- maade; saaledes har M (C) regelmæssigt Dacia, men H Dania-, H skriver regelmæssigt Valdamarus, men M (C) V(W)aldemanis; H har Absolon, M (C) Absalon osv. I min Udgave her har jeg paa disse og lignende Punkter bestemt mig til at følge Arne, skønt jeg, hvad de to sidste (eller i alt Fald det sidste) Navn angaar, er overbevist om, at H har bevaret det rette og Arne egenmægtigt ændret Skrivemaaden. For Orthografiens Vedkommende kan M jo ellers ikke gælde som Rettesnor, da Arne selv siger, at han har omformet den middelalderlige Retskrivning; det samme har for øvrigt ogsaa Skriveren af H gjort (sikkert imod Overleveringen i X), men H har dog endnu paa adskillige Punkter bevaret Spor af den ægte middelalderlige Orthografi, og denne har jeg da i min Udgave her, uden at tage Hensyn enten til M eller til H, søgt at tilbageføre i den Form, som den efter al Sandsynlighed maa have haft i CX. Af Textlæsemaaderne er der hist og her i H nogle, som synes at være lidt bedre end dem, der findes i M, og som jeg derfor har optaget, skønt M jo ellers naturligvis maa have Fortrin som Textkilde; men det er dog muhgt, at Arne, da han afskrev C, paa enkelte Punkter kan have begaaet Smaafejl, da det vist er umuligt for nogen Afskriver helt at undgaa saadanne ; og