Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 2.djvu/23

E Wikisource
Jump to navigation Jump to search
Haec pagina nondum emendata est


VETVS CHRONICA StALANDIÉ 13

da han naturligvis ved Trykningen af sin Udgave under sit Ophold i Leipzig 1 695 har maattet holde sig udelukkende til sin Afskrift og ikke kunnet sammenholde den trykte Text paa ny med selve C og faa de Smaafejl rettede, han havde begaaet, er disse gaaede over i hans Udgave, medens H derimod kan have bevaret det rette. For det meste er det dog kun Ubetydeligheder, hvorom det her drejer sig. Ellers kan der næppe være nogen Tvivl om, at man næsten overalt bør følge M, hvor denne Text afviger fra H; thi alt tyder paa, at Skriveren af X, Originalen for H, snart vil- kaarligt og snart uforsætligt har fjernet sig lidt fra den Text, som C bød ham ; undertiden synes han endog ved Konjektur at have søgt at rette Fejl, han fandt eller mente at finde i C (f. Ex. p. 26, 9, hvor C i Texten har haft en lille Lakune). Blandt Forskellighederne mellem M og H kan særlig mærkes nogle, der beror paa forskellig Fortolkning af Abbreviaturer. Saaledes fore- kommer det ret hyppigt, at M(C) har igitur, hvor H har ergo; sandsynligvis har, hvad jeg ogsaa oftere har iagttaget i andre Haandskrifter, det stenografiske Tegn for igitur [g) været skrevet lidt skødesløst i C eller saaledes, at del næsten kunde ligne det tilsvarende Tegn for ergo (g). Ligeledes har det været muligt at forveksle Abbreviaturen for deus {ds) med den for dominus {dns), og derfor har H tit dominus, hvor M(C) har deus, og dette sæd- vanligvis er rigtigere. Der er for øvrigt ikke faa Steder i H, hvor der findes helt gale Læsemaader, som skyldes falsk Tydning af Abbreviaturer; men om disse Fejllæsninger først er opkomne i H, hvad jeg er mest tilbøjelig til at antage, eller de allerede har været til Stede i X, hvad der ogsaa er muligt, kan nu ikke af- gøres. Arne siger jo, at han ogsaa i C har fundet Fejl, der beroede paa Mistydninger af Abbreviaturer, og som han selv har fjernet ved Rettelser; det er stor Skade, at han ikke i sin Fortale har meddelt os Exempler paa dette.

Der er imidlertid ogsaa overmaade væsentlige Forskelligheder paa en lang Række Steder mellem den Text af Skriftet, som M byder os, og den, der findes i H og sikkert allerede har foreligget H's Skriver i hans Original X. Det viser sig nemlig, at i denne sidste Text er store Stj'kker af den Text, M har, helt forsvundne og aabenbart bortskaarne med Vilje; dette finder Sted p. 28, 22 — 30, 3 ; p. 38,22—39,6; p. 39,16—40,2; p. 41,22—47,3; p. 55,5—28; p. 59, 16—60, 13; p. 61, 10—62, 13, p. 62, 23—63, 18; p. 63, 21—22. Ved disse Bortskæringer har Værket næsten helt mistet det Sær- præg, hvoraf man kunde se, at dets Forfatter maatte have været