Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 2.djvu/27

E Wikisource
Haec pagina nondum emendata est

VETVS CHRONICA SIALANDIE 17

optaget saa godt som alle de Ændringer og Rettelser, der var gjorte i H's Grundtext af de forskellige andre Hænder, som jeg ovenfor har omtalt. Der findes overhovedet i Texten i S ikke en eneste Læsemaade, rigtig eller fejlagtig, uden at den A-an forklares og maa forklares ud fra den Text, der forelaa Stephanius i H; og der findes rundt omkring i S ikke faa ganske kuriøse Fejl, som er helt ubegribelige, naar man ikke ser paa, hvorledes de paa- gældende Ord, i hvilke Fejlene ligger, er skrevne i H, men som ogsaa fuldt ud forklares, naar man foretager denne Sammenligning, idet det da overalt viser sig, at det er ejendommelige Formationer af visse Bogstaver i H, som har foranlediget Fejllæsningerne af Stephanius og som Følge deraf Fejlene i S. Her skal jeg blot anføre en enkelt Ting, som giver et aldeles slaaende og afgørende Bevis for Rigtigheden af den Paastand, jeg her har fremsat. Bog- stavet r skrives i H paa en ejendommelig Maade, med en Hage forneden til højre, som gør, at det kan forveksles med x, og denne Forveksling er den ene Gang efter den anden bleven be- gaaet i S; man træffer dér et ganske meningsløst vix, hvor der skulde staa vir, som ogsaa H har, ligeledes exit for erit og andet af samme Slags. Men alt dette har jeg gjort nøjagtig Rede for i den kritiske Kommentar, jeg har udarbejdet baade til Chronica og til Continuatio, og der er da ikke Anledning til at gaa videre ind paa det her i Fortalen. Naar nu Forholdet mellem S og H er saaledes, som jeg her har angivet, er der dermed for det første slaaet en forsvarlig Pæl gennem den hidtil vistnok almindelige Antagelse, at det er Stephanius, der egenmægtigt har foretaget de svære Bortskæringer af Texten i Chron. Sial., som ovenfor er omtalte. Dernæst maa det siges, at jeg maaske egentlig nok havde kunnet spare mig og Læserne for Angivelse af Læsemaaderne i S i den kritiske Kommentar; men jeg har dog ikke helt villet gøre dette af den Grund, at man, som tidligere sagt, hidtil har regnet S for en Hovedkilde ved Textfastsættelsen, særlig i Continuatio, og jeg har derfor maattet anse det for rigtigt i det enkelte at paavise, hvor uberettiget denne Dom om Værdien af S har været.

Der findes yderligere et Haandskrift R i Rostgaards Samling paa vort Universitetsbibliothek, No. 42, 4'°, hvorom der ogsaa maa siges et Par Ord ^), Det er skrevet af Hans Svaning (1503 — 84) med egen Haand; Skriften er meget utydelig, paa sine Steder næsten ulæselig. Det indeholder paa S. 1 — 78 Excerpter (skrevne


�') Haandskriftet er allerede omtalt i Vol. I, p. 150 og p. 215.

Script, hist. Dan. niinores 2