380 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES
allerede ved Argumentum bliver Skriften lidt mere skødesløs; tydeligt nok er det dog den samme Haand, der har skrevet alt til Begyndelsen af Fol. 41'", maaske med Undtagelse af nederste Halvdel af Fol. 5^ (Fortasse, o lecior . . facturum. Quod). Den Haand, vi møder her, er den samme, som igen tager fat paa Fol. 41'" ved Ordene Qui licet deuictus og saa har skrevet Resten af Skriftet; den er aabenbart ganske samtidig med den forudgaaende og følger de samme Skriftprincipper paa det nær, at det enklitiske -que her skrives q., medens det forud skrives q:-, men Bogstaverne er lidt niere kantede og klodsede og staar tættere sammen. Indtil Fol. 47' inclusive staar der regelmæssigt 15 Linier paa hver Side, men af og til falder af Hensyn til Bog- og Kapitelinddeling 1 eller 2 Linier bort; fra Fol. 48'" af er der derimod regelmæssigt 18 Linier paa hver Side, og det er maaske af Hensyn hertil, at Pertz mener, at det igen er en ny Haand, der har skrevet Fol. 48 — 67; det tror jeg dog ikke rigtigt paa, eller i ethvert Fald ligner denne sidste Haand i meget høj Grad den anden. Hvorledes det nu end for- holder sig med disse forskellige Hænder, saa er i alt Fald saa meget vist, at Skriftcharaktercn og Skriftreglerne i det hele er saa ganske ensartede fra først til sidst i Haandskriflet, at man godt kan se bort fra i- Hænderne« og betegne alle Læseniaader i den ved dem tilvejebragte Text med samme Mærke: A. Hvad Skrift- reglerne angaar, er følgende det væsentligste, der fortjener at bemærkes: 1) der findes ikke saa ganske faa Abbreviaturer, men de er alle af den almindeligste Art og tydes uden Vanskelighed; 2) Difthongen ae skrives ofte helt ud, men mange Steder betegnes den ogsaa ved § (som ogsaa kan bet3'de oé), og heller ikke saa ganske sjældent ved e; hvor Abbreviaturen p bruges, har jeg overalt gengivet den ved pre, da dette er det almindeligste, hvor denne Stavelse skrives fuldt ud; 3) det er overmaade almindeligt, at visse Præpositioner, særlig a, ad og in som Proklitika skrives ud i eet med det nærmeststaaende styrede Ord {aquibus, arecto, adhoc, inrem osv.); ligeledes findes hj^ppigt siquis, nequis o. 1.; omvendt træffer man Adskillelser som cuius libet, inter positis, huius modi, enim iiero o. 1.; en senere Haand (A^) har for det meste ved Skillestreger eller Bindestreger ændret disse Ordforbindelser eller Ordadskillelser i Overensstemmelse med den i 16. — 17. Aarh. al- mindelige Skrivebrug, og den har ogsaa jeg fulgt her i Udgaven; 4) Navnene Cnuto og Emma skrives overalt eller næsten overalt med lutter Uncialbogstaver, og det samme er ogsaa Tilfældet med
�� �
