DE PROFECTIONE DANORVM IN HIEROSOLYMAM 449
-denne fremdeles heller ikke har været Afskriften M, er ogsaa klart nok, særlig deraf, at A inde i Texten til Theodricus Monachus har optaget en Mængde større eller mindre Randnoter af Kirch- mann, som M slet ikke har. Men ellers ligner Texten i A paa nogle Smaating nær saa nøje den i M, at Originalen til A kan Jialdes en Tvillingbroder til M. Man kan se, at der allerede i den Afskrift af Joh. K., som ligger til Grund for A, har været indført adskillige Rettelser af ham; saaledes p. 459,17; 481,21; 487,6 {intra urigtigt istdf. infra). P. 467, 25, hvor Originalhaandskriftet aabenbart til Ordet placitis har haft en Interlinearglosse .i. foris publicis (thi at Skriftets Forfatter, som skrev for danske Mænd, ikke selv har tilføjet denne for dem ganske unødvendige Forklaring, anser jeg for givet), findes denne Glosse i lidt forvansket Form (med id istdf. .z. = id est) optaget i Texten i det nedenfor omtalte Haandskrift S, men mangler i A; utvivlsomt har Kirchmann ved Udarbejdelsen af den Afskrift, der ligger til Grund for A, forstaaet, at det kun var en Glosse, og derfor udeladt den; derimod har han ikke fundet paa den gale Ændring af Ordet placitis til plateis, som lindes i Randen af M og K. A har for Resten, ligesom M og S, paa forskellige Steder endnu bevaret nogle af de middelalderlige Abbreviaturer, som Originalhaandskriftet har haft, maaske fordi Joh. K., da han tog de Afskrifter, paa hvilke A og S hviler, endnu ikke har kunnet tyde dem sikkert; i K er de derimod helt for- svundne. Et ganske interessant Sted af denne Art findes p. 486, 6, hvorA har obviå, MS obvia, K ligeledes obvia med Randforklaringen contraria; men i obviå skjuler sig sikkert Abbreviaturen obuia' = obuiare.
Paa Haandskriftet A eller rettere sagt en Afskrift af dette, som Langebek havde taget, har Suhm grundlagt sin Udgave af Skriftet i S. R. D. Tom. V, p. 341—62; men tiUige har han i rigeligt Maal benyttet Udgaven K og snart valgt Læsemaader af A, snart af K, efter som det syntes ham passende. Han har været saa uheldig, at han i sin egen Udgave næsten har optaget alle de ovenfor paapegede Fejl i K, endogsaa el Par Trykfejl ^).
^) Mærkelig er hans Maade at betegne det første af de to Skrifter paa. I Overskriften p. 311 kalder han det (nogenlunde) rigtigt efter A selv (ved Slutningen af Kapitelregistret p. 314): Theodorici Monachi Historia de Antiquitate Regum Norwagiensium; men p. 312 skriver han med Joh. Kirchmanns gale Ændring i MA: Incipit prologus Theodrici Monachi in Ecclesiastica Historia Norwagiensium, og som Kolumnetitel har han efter Titelbladet i K: Theodoricus Monachus de Regibus Vetiistis Norvagicis.
Script, hist. Dan. minores. ^"
�� �
