454 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES
Udgave snart skulde udkomme, og den kom ikke i Stephanius's Levetid. Det er vel i og for sig ikke umuligt, at Stephanius har ydet Joh K. forskellige Bidrag til de Noter, denne havde ud- arbejdet; men ikke engang dette er helt sikkert. Af et Par Breve, der findes i Epistolæ Olai Wormii I, p. 176 ff., ser man, at Kirch- mann (1637) havde forespurgt sig hos Stephanius om Tydningen af visse oldnorske Ord og Sætninger, der findes i Skriftet De profectione Danorum, og at Stephanius, som ikke følte sig selv sikker paa dette Omraade, i den Anledning henvendte sig til Ole Worm og fik Besked af ham; han maa da vel derefter have meddelt Kirchmann denne Besked; men i de Noter, der findes i Udgaven, er der ikke engang Spor af dette ^). Naar det forholder sig saaledes med Hensyn til dette Punkt, hvorom man véd at der er vekslet Breve mellem S. og K., maa man unægtelig komme til at nære stærk Tvivl om, hvorvidt S. i det hele har ydet K. noget Bidrag til de af denne udarbejdede Noter, og disses Indhold gør det da heller ikke paa nogen Maade nødvendigt at antage, at sligt er sket; alt, hvad der staar i dem, har K. godt kunnet finde selv, uden Hjælp fra S.; og har S. virkelig paa noget Punkt hjulpet K., er det i ethvert Fald nu ganske umuligt at paapege, hvad der skyldes S. G. Storm synes at mene, at en Række Noter, som findes i Randen til Haandskriftet S og genfindes i Udgaven K, stammer fra Stephanius, og under dennes Navn har han anført dem i et Tillæg til sin Udgave af Theodricus (1880), S. 200 ff. Men her har Storm taget mærkelig fejl. Noterne i Haandskriftet S er nemlig ikke, som Haandskriftet selv, skrevne med Stephanius's Haand, men tilsatte senere; de er allesammen skrevne af en og samme Haand, og den allerførste af Noterne lyder saaledes: ^Editi sunt hi duo Commentarii Historici å Kirchmanno Amstelodami 1684- in S°. « Altsaa er Noterne i S afskrevne efter Udgaven og viser intet som helst om deres Oprindelse fra Stephanius.
At Skriftet De profectione Danorum er skrevet af en Nord- mand, har Dr. Kålund i den ovenfor nævnte Afhandling bevist saa fyldestgørende, at jeg ikke behøver at tale om dette her ^).
^) Det første af de to oldnorske Ordsprog findes forklaret i Udgaven i en Note, som henviser til Stephanius's Udgave af Saxo, der først udkom efter Joh. Kirchmanns Død; Noten maa altsaa være skreven af Sønne- sønnen. Om det andet Ordsprog som Worm ogssaa havde forklaret (men urigtigt, fordi han havde faaet en forkert Text), findes der ingen Note i Udgaven; heller ikke om Ordet skreid.
^) Dr. Kålund har ment, at jeg, da denne Sag er klar nok, her i min Ud- gave, uden Hensyn til Haandskrifternes Overlevering, burde give de
�� �
