Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 2.djvu/88

E Wikisource
Haec pagina nondum emendata est

78 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES

gravene osv. « S. 59). Paa den anden Side, som vendte fremad og straks kom til Syne, var der en Indskrift i 14 Linier, som løb parallelt med Pladens lidt kortere Side, altsaa paa tværs af den forud nævnte; Bogstaverne (nærmest i Capilalskrift) var mindre og ikke synderlig dybe, »indskaarne, som det syntes, med en spids og skarp Kniv.« Herbst og Worsaae betegner den førstnævnte som Bagsidens, den sidstnævnte som Forsidens Indskrift; det havde dog vist været rigtigere at bytte disse Navne om, da der ikke godt kan være nogen Tvivl om, at den førstnævnte Indskrift er den ældre og oprindelige. At nemlig de to Indskrifter ikke hidrører fra samme Tid, er tydeligt nok; det fremgaar allerede af den forskellige Indskæringsmaade og af visse Bogstavers forskellige Form; den første Indskrift har overalt Formen €, den anden overalt E; den første har 9 Gange S og kun paa 5 Steder T, som derimod stadig bruges i den anden; den første har kun paa eet Sted M, ellers overalt 01, medens det er helt omvendt i den anden; den første frembyder paa et enkelt Sted Formen H for N, hvilket sidste ellers er gennemgaaende i dem begge; endelig anvender den anden i betydeligt større Omfang Abbreviaturer end den første. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at i den anden Indskrift er to Gange (i Ordene expiignator og liberator) Abbre- viaturen for Endelsen -oriiin anbragt forkert i Stedet for Ligaluren for or; i den første Indskrift er der dog kun een Gang (og endda knap nok det) gjort en lignende Fejl i Ordet liberator. Endvidere har den anden Indskrift i Slutningen efter regni sui udeladt Ordet anno, som i den første kun var skrevet med et A. Men dernæst vilde det jo ogsaa have været ret meningsløst straks fra første Færd at forsyne Pladen med en dobbelt Indskrift. Pladen er naturligvis bleven nedsat i Graven 1182 samtidig med Ligets Begravelse, og den har dengang kun baaret een Indskrift, den korteste og simpleste. Ved en senere Lejlighed er Pladen draget frem igen, maaske ved Nedsættelsen af et nyt kongeligt Lig eller efter Klosterets Brand 1241, og ved den Lejlighed har man saa fundet paa at forsyne den med en ny, fyldigere og mere pragtfuldt klingende Indskrift. At dette ikke kan være sket før (tidligst) paa Valdemar den Andens Tid, fremgaar aldeles sikkert af et sprogligt Bevis. Den første Indskrift begynder med Ordene: HIG lACET DANORVM REX WALDEMARVS. PRIMVS SCLAVORVM EXPVG- NATOR-ET DOMINATOR. Her viser den meget stærke Inter- punktion, som Worsaae (ibd. S. 21 Anm. 1) meget rigtigt frem- hæver, bestemt nok, at primus ikke skal forbindes med Waldemarus,