Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 2.djvu/89

E Wikisource
Haec pagina nondum emendata est

SEPVLCHRALIA 79

men med de følgende Ord; og i denne Forbindelse indeholder Ordene jo ogsaa en fuldkommen rigtig historisk Angivelse. Men i den anden Indskrift, som sætter Punktum efter hvert Ord, læses der: HIC. lACET. DANORVM. REX. WALDEMARVS. PRIMVS. SANCTI. KANVTI. FILIVS. SCLAVORVM. POTENS. EXPVGNATOR. Her vil enhver, som kan ordentlig Latin, bestemt benægte, at primus kan forbindes med Sclavovum potens expugnalor; det er umuligt paa Grund af de mellemkommende Ord, hvor meget saa end Worsaae vil hævde det modsatte; men altsaa maa primus forbindes med det forangaaende Waldemarus, og om en Wcilde- marus primus kunde der ikke være Tale i 1182, da ingen dengang endnu kunde vide, at hans Søn W. skulde blive Konge; TV. primus kunde først siges, efter at man havde faaet en W. secundus. — Den anden Indskrift er for Resten bygget over den første med ret charakteristiske og mærkelige Ændringer og Udvidelser. Sclavorum expugnator el dominator bliver til Sclavorum potens expugnator; patrie liberator til palrie oppresse egregius liberalor ; pacis conservator til pacis reparator et conservator. Men mærkeligst er dog den forskellige Anbringelse af Ordene Sancti Kanuti filius. I den anden Indskrift er de draget op til Begyndelsen og staar efter Waldemarus primus som en simpel Herkomstangivelse; i den første staar de derimod i den Relativsætning, der omhandler Ryg- boernes Betvingelse og Omvendelse, og betegner denne Valdemars Daad som en Bedrift, man netop kunde vente af ham som Helgenens Søn. Denne religiøse Stordaad af V. er ogsaa den eneste, der omtales i den første Indskrift, og netop i denne som Gravskrift omtales med særlig god Føje, fordi det var en Daad, der særlig maalte anbefale den Døde til GudsNaade; i den anden Indskrift omtales derimod ved Siden af denne Bedrift (uden nogen Henpegen paa V. som Helgensøn, men med forskellige Udvidelser i Udtrykkene af ganske samme Art som de ovenfor anførte) tillige to andre rent verdslige Storværker af ham til Rigets Værn^ Op- førelsen af Taarnet paa Sprogø og af Murstensvolden ved Dane- virke; og det er ganske klart, hvad allerede Velschow gjorde opmærksom paa, at Indskriftens Affatter her har haft Gap xviii af Sven Aggesøns Danmarkshistorie (se I Bd., S. 138) i Tankerne (hvilket dog ikke i mindste Maade berettiger nogen til en For- modning om, at Sven Aggesøn skulde have forfattet Gravskriften, endogsaa blot den anden). — Afbildninger af Tavlen med Ind- skrifterne, tegnede af Heinrich Hansen, findes i »Konge-