98
�SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES
�særligt viser det sig i Cap. xri — xiii, hvor alene H og U følges ad
i den rette Anordning af de Beretninger, der gives os om Ærke-
bisperne Esger Jul og Karl; men for øvrigt stemmer H og U
ogsaa ellers tit overens i mange Punkter af mindre Betydning.
Et Haandskrift, der har været af omtrent samme Art som Stam-
haandskriftet for H, har Petrus Olai haft til sin Raadighed og
deraf uddraget de Excerpter (O), der findes i hans Collectanea.
Fra T2 er saa endvidere den Textrecension udgaaet, som nu fore-
ligger dels i det eneste virkelig middelalderlige Haandskrift, vi
endnu har tilbage, R, som maa hidrøre fra Tiden nærmest efter
Aar 1500, dels i de af Stephen Joh. Stephanius udarbejdede Haand-
skrifter S, hvis Original (X) har været af lidt ringere Værd end R,
men i øvrigt haft en Text, der stemmer temmelig nøje sammen
med R, hvad der især viser sig i Cap. xii — xiii, men ogsaa paa
visse andre Punkter (i Cap. viii, xvii og xxiii). Slægtskabet mellem
H paa den ene Side og RS paa den anden fremgaar især af Text-
formationen i Begyndelsen af Cap. xxi og Slutningen af Cap. xxii.
Fra X udgaar endelig ogsaa Excerpthaandskriftet E.
Efter det, der her ér udviklet, kan da følgende Haandskrift- stemma opstilles:
(N)
(X)
�(T)
�(Y)
lu
�Edit. Bartholiniana.
�(T^)
�(Z)
�O
�H
�R
�i^)
�R2 B SI
�H2
�IS2
�De nu existerende Haandskrifter (eller deres nærmeste, gennem
Afskrifter bekendte Aflæggere) er de, hvis Signatur ikke er sat i
Parenthes ; om dem skal jeg herefter tale.
U var et middelalderligt Pergamenthaandskrift, som gik til Grunde ved Universitetsbibliothekets Brand 1728; det fandtes den- gang i Capsa Cypriani, Ord. 3 in Quarto, og maa vel være det.
�
