DE PROFECTIONE DANORVM IN HIEROSOLYMAM 451
No. 30—32 et Haandskrift S, hvis sidste Del (No. 32) omfatter de to Sraaaskrifter, hvorom der her handles; Historia Theodrici Monachi staar paa Fol. 26 — 47'", De profectione Danorum paa fol. 47^—62^; begge Skrifterne er skrevne helt igennem med Stephanius's egen Haand, og var der noget sandt i Historien om de nyfundne danske Haandskrifter, maatte han naturligvis have taget sin Afskrift efter disse. Men det staar for mig saa sikkert som noget, at S ikke er andet end en af Stephanius tagen Afskrift efter en Afskrift af Liibeckeroriginalen, og denne sidste Afskrift stammer ogsaa fra Joh. Kirchmann, men har været noget ældre end den anden ovenfor omtalte Afskrift, der ligger til Grund fo^ A. Der findes rigtignok i S ikke saa ganske faa, for det ejen- dommelige Fejl og Afvigelser baade fra K og fra MA; men der er efter min Mening ikke en eneste af disse, som ikke kan være fremkommen ved Unøjagtighed dels allerede fra Kirchmanns (eller den af ham benyttede Afskrivers) Side, dels fra Stephanius's. Dette gælder saaledes om de for S særlige Udeladelser af Ord (p. 459, 10 me similem; 469,28 habet\ 471,6 a litore-^ 478,11 effectus); lige- ledes med Hensyn til andre Fejl, som f. Ex. p. 458, 8 proposita (og andre lignende Forvekslinger mellem Tegnene for pro, præ, per); 460, 8 discrimina in; 461, 4, hvor Abbreviaturen n i S er læst som ne; 462,15 Væ, Sion\ 466,10 pauperes; 466,19, hvor Abbreviaturen .n. =^ enim er udeladt som paa nogle andre Steder, ogsaa i A; 473,12 eo positiim-^ 474,14 et istdf. ne; 479, 11 per- venerunt; 482, 3 vocatorum; 482, 9 nisi; 489, 16 ut istdf. ad; 490, 9 et istdf. ut. Paa 5 Steder er der Strid mellem MA og S med Hensyn til Ordstillingen ; S har Ret p. 483, 22 (quicquid forte), men Uret p. 480,17 {illic); paa de tre andre Steder (p. 469,28 mellis et lactis; 476,19 pene tota; 486,24 pede arido) er Afgørelsen tvivlsom. Afgjort rigtigere Læsemaader end A har S p. 475, 20 Hæc; 477,24 quidam; 483,23 enim; 484,13 animos; 487,17 non tamcn; 487,20 attenuarat (alle til fælles med M); 490,4 hos; ligeledes vistnok p. 469,25: lacte et melle; tvivlsomme er andre Steder som p. 460,12 posterum (MA posterorum)^ 482, 20 illorum (MA eorum); 486, 8 in tertiam (S ad tertiam). Alle de her paapegede Differentser viser dog intet som helst med Hensyn til, at S skulde stamme fra en helt ny Kilde, forskelhg fra den, hvorfra M og A stammer; og paa alle afgørende Steder stemmer M, A og S ganske overens i).
��^) P. 490,16 er sumpiuosa sikkert en Konjektur af selve Stephanius, og den er utvivlsomt urigtig; Stephanius er det sikkert ogsaa, der i Historia
29*
�� �
