CHRONICA ARCHIEPISCOPORVM LVNDENSIVM 95
ogsaa om Dagen for deres Valg; i det hele er han meget stærk i Dateringer. Hvad Fortællingen om Ærkebisperne angaar, da er den for de første sex Bispers Vedkommende utvivlsomt bygget paa den mundtlige Tradition i Lundekirkens Kapitel, og den er yderst mager og indeholder næsten intet andet end Notitser om Ting, der angaar Lundekirken; saaledes er det paafaldende, at der ikke findes et Ord om Dronning Margrete og kun et Par Notitser, tilmed ogsaa for de flestes Vedkommende knyttede til Lundekirken eller Ærkebispens Person, om Erik af Pommern og Christoffer af Bayern. Helt anderledes bliver det, naar vi kommer til den syvende Ærkebisp, selve Tuve; her faar Fortællingen et overmaade stort Omfang og antager næsten en Aarbogs Form; men ogsaa her tages der dog fortrinsvis Sigte paa Ting, som angaar Ærkesædet. Det kan næppe betvivles, at den Mand, der har skrevet Stykket om de syv Ærkebisper i Tiden fra 1379 — 1468, ogsaa har tilføjet de sidste Linier, der handler om Tuves Død i 1472, og først der- med har betragtet sit Værk som afsluttet. Men derimod er det vistnok lige saa sikkert, at han ikke har haft noget at gøre med de Stykker, der j'derligere findes i vore Haandskrifter og omhandler de to sidste Ærkebisper Johannes Brostorp og Birger, under hvilke Ærkebispedømmet endnu havde fast Bestaaen, medens derefter den begyndende Reformationsbevægelse bragte det i fuldkommen Op- løsning. Alle disse Stj^kker, som vistnok først er føjede til i Tiden omkring Aar 1500, er heller ikke af een Forfatter; de ligner vel alle sammen hinanden deri, at der lægges stor Vægt paa Personernes Titulatur, men ellers er de meget afvigende indbyrdes, og der kan skelnes mellem tre forskellige Overleveringer. Den ene, der findes i de to Haandskrifter, som jeg nedenfor kalder R og S, standser ved Beretningen om Birgers Valg, men har ellers intet at meddele om denne og yderst lidt om hans Forgænger. Den anden, som vi har i Haandskriftet U, fortæller noget udførligere om Johannes Brostorp, men dog kun om hans gejstlige Virksomhed og særligt om hans sidste Dage; om Birger siger den ikke meget uden om hans Valg og om Kirkens økonomiske Stilling ved hans Embeds- tiltrædelse, saa den maa være affattet meget snart efter denne. Den tredje, som gives os i Haandskriftet H, hviler paa den anden som Grundlag og meddeler delvis det samme som den, dog med svære Forkortelser og Udeladelser; men dens Ophavsmand har dertil for Johannes Brostorps Vedkommende føjet en Række annalistiske Bemærkninger om Tidens verdslige Historie og hans
�
