Jump to content

Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 1.djvu/14

E Wikisource
Haec pagina emendata est
8
SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES

og han har følt ikke ringe Medlidenhed med de stakkels Præster som maatte lide svært under Forfølgelserne. Dette har dog ikke bragt ham til at fælde nogen Fordømmelsesdom over Peder og hans Bestræbelser, og senere roser han endog Peder meget, fordi han ved sit vise og forstandige Raad fik bilagt den forargelige Strid om Ærkebispestillingen mellem Ruko og Eskil[1].

Skriftet er blevet benyttet af den Forfatter, der senere hen, vistnok paa Valdemar den Førstes Tid, skrev den lille Chronicon Lethrense; herom skal der tales nærmere nedenfor i Fortalen til Udgaven af dette Værk. Sven Aggesøn har ogsaa kendt det og taget et vist Hensyn til det, skønt han ikke nævner det; saaledes indeholder Begyndelsesordene i hans Skildring af Knud den Hellige vistnok en Polemik mod det, og med Hensyn til Olav og Erik Emune viser der sig en vis Samklang i deres Opfattelse[2]. Saxo nævner heller ikke Skriftet, men synes dog at have benyttet det et Par Steder; saaledes er det utvivlsomt mere Roskildekrøniken end Adam, Saxo følger i sin Beretning om Poppos Jernbyrd (p. 498 f. ed. Müller), og ligeledes har han hentet adskillige af sine Meddelelser om Roskildebispen Sven Norbagge (l. 1. p. 579 f., 598 f.) fra samme Kilde[3]; men i øvrigt staar Tendensen i hans Historieskrivning i stærk Modsætning til Krøniken. Efter Saxos Tid synes Krøniken at være forbleven ubemærket, indtil den roskildske Franciskanermunk Peder Olufsen (Petrus Olai, † o. 1570) benyttede den ved sin Samling af Excerpter af forskellige Skrifter (Collectanea) til Danmarks Historie[4].

Til Fastsættelse af Skriftets Text haves tre Hjælpemidler. Ældst er K, en Afskrift af Krøniken, som findes i en

Codex Kiloniensis (signeret S. H. 8, A. 8), et Membranhaandskrift,

  1. Det er mig en hel Gaade, hvorledes A. D. Jørgensen i sine »Bidrag til Nordens Historie i Middelalderen« S. 208, hvor han i øvrigt har mange gode og rigtige Bemærkninger om Roskildekrøniken, kan sige, at dens Forfatter har fundet denne Afgørelse af Striden helt forkastelig; og der er ogsaa enkelte andre Ting i hans Udtalelser om Forfatteren, hvis Berettigelse jeg ikke kan faa til at stemme med min egen Opfattelse af Skriftet.
  2. Naar Sven Aggesøn i sin »Danmarks Kongers Historie« omtaler Magnus den Gode som beati Olaui regis ex concubina filius, har han sikkert snarere hentet denne Bemærkning fra Roskildekrøniken (Kap. VII og Kap. IX) end direkte fra Adam af Bremen (II, 74), som han i det hele ikke synes at have kendt eller benyttet.
  3. Smlgn. Fortalen til Jørgen Olriks nedenfor nævnte Oversættelse af Krøniken.
  4. Paa flere Steder har dog, som jeg siden har set, Kongelisten i »Klavs Bildes Rulle« været et Mellemled.