CHRONICON LETHRENSE.
��M,
��.edens Forfatteren af Chronicon Roskildense i sin Fremstilling alene har villet tage det med, der var eller i alt Fald dengang ansaas for at være virkelige historiske Kendsgerninger fra Tiden efter Christendommens Indførelse i Danmark, har den Mand, hvem det lille Skrift, der nu skal behandles, skylder sin Tilblivelse, faaet Øjet op for, at der dog ogsaa i Sagnberetningerne om Danmarks gamle Konger fra Hedenskabets Tider og i de Eventyrfortællinger og Gaadehistorier, der i Tidernes Løb ganske naturligt havde knyttet sig dertil og sammen dermed var i Omløb i Folkemunde, indeholdtes noget, som det nok var værd at optegne og overlevere til Eftertiden. Han har da først af alle samlet og i jævnt og simpelt (men ingenlunde slet) latinsk Sprog, saaledes som dette Sprog vel paa hans Tid almindeligt taltes blandt Klerkene, frem- stillet en ganske fornøjelig lille Kreds af saadanne Fortællinger, som han sagtens har fundet kurserende i dansk Sprog hos Almuen i den Egn, hvor han selv hørte hjemme; at udstrække sine Efter- forskninger videre og sammendrage mere Stof af lignende Art fra andre Egne af Landet er ikke faldet ham ind. Hans Værk er saaledes kommet til at betegne et Forløberstadium baade for de tidligste Afsnit af Sven Aggesøns Danmarkshistorie, der behandler nogle af de gamle Sagnfortællinger paa rent novellistisk Vis, og for Saxos Sagnhistorie, hvor et langt rigere Stof af samme Art er samlet sammen fra mange Sider, — næsten paa samme Maade som Roskildekrøniken betegner et Forløberstadium for de ægte historiske Partier hos de to nævnte Forfattere. Disse har dog, synes det, ikke fundet Anledning til at benytte dette Forgænger- arbejde eller skænket det nogen Opmærksomhed, i ethvert Fald ikke Sven Aggesøn; Saxo har maaske paa et Par Steder hentet Motiver derfra, men behandlet dem paa sin egen Maade. Efter
�� �
