466 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES
dar vmme, dat he sunder sache de luckygc reyse vor kerde vnde nicht vort en toch, also se to hope geraden hadden«. 421,18: y>sostich<. (som Saxo), og derefter: »Also voer de koning . . to deme lånte Bertann. 422,15: »vnde dat afgode bilde, dat se vor eynen god helden dar in deme lande, dat vor brande he ok<. 422, 28: »wolde de koninge nicht tegen en betheren«. 425, 12 (= VS). 425,24: »is en vaste gemaket wech vth der storf«. 426, 10: »dat was des afgodes syrheyten<!.. 428,5: »Do wart de duuel dar open- bar gesen van dem bilde varen in eynes geyslyken deres staltnisse«. 428,20: »se hadden grote lydinge van den bosen roke«. 429,1: »dat Absolon stund vp synen tenen vnde konde nouwelyken vp langen to des bildes kynnen«, og smstds. 4: »do de dener deme bilde nedden vntivey houivena. 430, 5: ^vorlorent. 430, 18 f . : »vnde ene ersten in Norwegen hertich makeni-. 432,12: »vnde sede dat alleyne dat (!) de gnade des almechtige gades hadde ene bo schermet. Do gaff de koning eme syn vruntschop, men nummer wolde he ene in synem denste hebben(!)«. 432, 18: yvnde sede (= ae aif!) syk des pauwes breue dar vp to hebbende«. 433,1: vnde alle syne vrunde«. 433,7: »nemen Eskilli breue myt syk to deme pauwes, wente he gantz mechtig myt deme pauwes was«. 435, 10: »Do drengede syk dat volk gantz sere den koning to beschouwende«. 435,19: »vnde den nam he myt syk*. 437,6: »dat he Dannemarken nicht wech geuen scholde, er he dat suluen vnder syk hadde«. 437,13: »do sede Absolon, dat he yd eme gerne raden wolde«. — Ved Oversættelsen af Chronica Jutensis har Oversætteren oftere udvidet det altfor snævre Grundlag, som dette Skrifts Text gav ham, ved Tilføjelser andenstedsfra, særlig vistnok fra Annales Ryenses og Lundenses; den Text af Chronica, han har benyttet, viser nøje Slægtskab med den, som Petrus Olai har haft for sig, saaledes p. 442,7 (hvor Navnet Lin savnes); 442,23; 443,17; 444,15; 447,17; 450,6 osv. (dog ikke 445,19).
Det var, saa vidt jeg husker rigtigt, engang blevet sagt mig at min afdøde Ven Aksel Olrik, at den plattyske Text oftere frem- bød rigtigere Former af Egennavnene, og jeg har derfor ved Gennemgangen af Haandskriftet lagt særligt Mærke hertil. Men jeg har kun fundet meget lidt, der er Omtale værd; disse Navne er i Reglen dér skrevne paa samme eller omtrent samme Maade som i de latinske Haandskrifler, og der hersker den samme Variation i Skrivemaaden af hvert enkelt Navn. Følgende fortjener maaske at nævnes: 221,1: Greta- 224,13: Lesenis- 227,4: Vro- 227,13: myt dem van Warmelande (men ovenfor 10: de wt vromeden tanden weren); 230,23: Palisca- 232,15: Melbritum (eller -cam); 237,26:
�� �
