Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 1.djvu/63

E Wikisource
Jump to navigation Jump to search
Haec pagina nondum emendata est


FORTALE.

��k!3ven Aggesøn hørte til en Stormandsæt, som havde sin Hjemstavn i Jylland, om den end sikkert ogsaa har haft en vis Tilknytning til Skaane; Ætten synes blandt Jyderne at have ind- taget en noget lignende Stilling som Skjalm Hvides blandt Sjæl- lænderne, men man mærker intet til nogen nærmere Forbindelse mellem de to Ætter. Den ældste Mand i Ætten, som vi med Sikkerhed kender, er Svens Tipoldefader Thrugot i), som var gift med Thorgunna, en Datter af Paine Tokes Sønnesøn Vagn Aagesøn; de havde to Sønner, Sven og Astrad. Om disse fortælles det i Knytlingasaga 2), at de var i Følge med Knud den Hellige, da Oprøret mod ham brød ud, og de var med til at forsvare ham i Kirken i Odense; dér gav Knud Sven sit Bælte med vedhængende Dolk, kort før han blev dræbt. Endvidere berettes det samme- steds, at de to Brødre efter Knuds Fald, som de havde overlevet, lod sig bevæge til at drage til Flandern for at faa udløst hans Broder Olav, som man nu vilde tage til Konge; de udvirkede ogsaa hans Frigivelse, men maatte selv blive tilbage i hans Fængsel som Gidsler for den betingede Løsesum; skønt Olav efter sin Hjemkomst ikke vilde betale denne, slap de dog omsider ud af Fængslet og kom hjem til Danmark, hvor de efter Olavs Død sikkert har sluttet sig nøje til Erik Egothe. Sven Thrugotsøn (eller Thorgunnasøn) havde fire Sønner. Den ene, vistnok den ældste, Ascer, blev siden den første Ærkebiskop i Lund (1104 — 37); en anden, Sven, maaske den yngste, blev Kannik i Lund, siden i Viborg og Biskop her 1132, efter at hans Forgænger Eskil var bleven

��^) Om den Thorgaut, som Knytlingasaga omtaler som Søn af Gallicie-Ulf og Fader til Erik Egothes Dronning Botilda, er identisk med denne Thrugot. er vist meget tvivlsomt.

  • ] Hvor vidt man kan stole paa Sagaens liistoriske Beretninger, er det

ikke min Sag at undersøge, navnlig ikke i nærværende Bog.

�� �