Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 1.djvu/158

E Wikisource
Haec pagina nondum emendata est

152 SCRIPTORES HISTOR lÆ DANICÆ MINORES

VI. Wilhelmi Abbatis Genealogia Regum Danorum. Dette Skrift har en særlig mærkelig Tilblivelsesgrund ^). Kong Philip August af Frankrig havde d. 14. Aug. 1193 i Amiens ægtet den danske Prinsesse Ingeborg, en Datter af Valdemar den Første og Dronning Sophia, og Søster til den da regerende Konge Knud VI. Valdemarsøn; men, uvist af hvilke Grunde, fattede han allerede den næste Dag, medens hendes Kroning foregik, en saa heftig Uvilje mod hende, at han straks vilde forskyde hende. Dette kunde dog kun ske med Kirkens Samtykke, og der maatte gives antagelige Grunde for at opnaa dette; han og hans Hjælpere fandt da paa at hævde, at Ægteskabet var kirkelig ulovligt, fordi han i alt for nær Grad var besvogret med Ingeborg, idet hans første, i 1190 afdøde Hustru Isabella (Elisabeth) af Hennegau skulde være i Slægt med Knud den Helliges Dronning Ethela (Adala) og deres Søn Karl den Danske, forhen Greve af Flandern, dræbt i Brugge 1127; ogsaa paa en anden Maade skulde det »alt for nære Svoger- skab« begrundes ved Henvisning til, at Philips Søster Margrete var gift med Ungarns Konge Belå III., hvis Moder (Helene?) var en Søster til Knud Lavards Hustru Ingeborg, Kong Valdemars Moder. En Forsamling af Bisper og Grever under Forsæde af Ærkebiskop Vilhelm af Reims, Philips Morbroder, alle sammen Tilhængere af Philip, kendte paa et Møde i Compiégne d. 5. Novbr. 1193 disse aldeles utilstrækkelige Grunde for fyldestgørende og erklærede i Henhold dertil Ægteskabet for opløst. Men Ingeborg gjorde straks Indsigelse mod den fældede Kendelse og henskød sin Sag under Pavens Dom. Det varede dog næsten et Aar, før Kong Knud og hans Raadgiver Ærkebiskop Absalon fik Efterretning om den Forsmædelse, der var overgaaet Ingeborg, og kunde skride ind for at hjælpe hende; men saa blev der ogsaa først skrevet Breve til Paven, den gamle og svage Coelestinus III., for at faa ham til at tage sig af den stakkels Dronnings Sag, og dernæst kom hen paa Efteraaret 1194 et Gesandtskab fra Danmark, ført af Kansleren Andreas Sunesøn, til Rom for personligt at paavirke Paven. Abbed Vilhelm af Æbelholt, som i 1193, da Phihp bejlede til »en af Knuds Søstre«, ivrigt havde anbefalet Kong Knud at modtage hans Tilbud og derfor særlig følte Skyld hvile paa sig for den ulykkelige Forbindelse, var Kanslerens væsentligste Led- sager paa Rejsen og udfoldede ogsaa, skønt han var højt til Aars,

') Jeg henviser her 1. Eks. til A. Fahricius'a inlercssante Skildring;: Inge- borg, Philip Augu.sls Dronning, Kl)hvn. 1870.

�� �