Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 1.djvu/17

E Wikisource
Haec pagina emendata est
11
CHRONICON ROSKILDENSE

Haldano): 22,15; 24,24; 25,21; 26,1.11; 28,10.15.23; 30.1[1]. En Særstilling indtager K; som vor ældste Kilde fortjener det særlig Paaagtelse, men det har dog sine ejendommelige Fejl, som kan rettes med Sikkerhed ved Hjælp af OS; saaledes har det to større Lakuner p. 16, 8—10 og p. 17, 19, og der kan da ogsaa være Anledning til at tro, at det paa flere andre Steder med Urette mangler enkelte Ord, som findes i OS og passer godt til Stederne og til Forfatterens sædvanlige Sprogbrug, skønt de maaske nok ikke overalt er strengt nødvendige, saaledes p. 19,19 (rex); 21,1 (nomine); 25,2 (rex); 27,17 (his); smlgn. ogsaa (for ikke at tale om visse andre intetbetydende Smaating, som f. Eks. p. 19,16; p. 21,14.23; p. 22,15; p. 26,28) dets mærkelige og aabenbare Fejl p. 15, 22 (fidei); 21, 9 (dubitauit); 22, 10 (inueniret); 22, 16 (tn̅ . . cum); 28,25 {si for sed)[2]. Hvad O angaar, er det ikke umuligt, at den Original, Petrus Olai har benyttet ved sin Afskrift, er ganske det samme Haandskrift (E. 39), der senere har været til Stede i det gamle Universitetsbibliothek, og som siden Stephanius har fundet og bygget sin Afskrift paa; de enkelte særlige Fejl, som O har, kan godt skyldes Petrus Olai selv; men har det været to forskellige Haandskrifter, har de i ethvert Fald haft en fælles Kilde, som har været forskellig fra K og fri for dettes særlige Fejl, og de har staaet hinanden nær. Men O er en langt bedre Repræsentant for denne Fælleskilde end Stephanius’s Afskrift, og paa saare mange Steder staar O sammen med K imod S og giver utvivlsomt det originale, medens Textafvigelserne i S afgjort skyldes vilkaarlig Interpolation, — hvis Ophavsmand tilmed sikkert er Stephanius selv. Jeg maa nemlig tilstaa, at den Tiltro til Stephanius’s Ærlighed som Afskriver, som jeg hidtil har haft, og som jeg har givet Udtryk i Fortalen til mit Skrift »En ny Text af Sven Aggesøns Værker«, er bleven rokket ikke saa ganske lidt under min Syslen med hans Afskrift af Roskildekrønikens Text. Det er ikke blot den middelalderlige Orthografi, han har tilladt sig at modernisere og normalisere (— derfor har jeg paa dette Punkt

  1. Et Par Steder har Kompendier givet Anledning til Fejl allerede i Tiden før vore Haandskrifter; se p. 17,2; 21,5 (hvor reconciliati er ubrugeligt og ikke kan forsvares som en Nominativus absolutus, da Ordene sub quadam simulacione kun kan gælde om Knud); p. 22,1; p. 22,17 (hvor i i lundi er opstaaet af Kompendiet for -is; saaledes vel ogsaa 23,15).
  2. Muligvis er ogsaa Formen Swenones i 19, 16.18 forkert, saa jeg her burde have fulgt O. Bag noruie i K og norue i O i p. 19,19 ligger vel Formen Norueie, som undertiden findes hos Adam.