ikke taget det mindste Hensyn til hans Afskrift her i min Udgave —), men han har ogsaa egenmægtigt lavet om paa det middelalderlige Sprog for at gøre det til »bedre« Latin, og han har, uden at gøre Rede derfor, ændret Overleveringen ved Konjekturer, hvor han fandt den fejlagtig. Saaledes har han 24, 18 ændret det middelalderlige multos consuluit til multos adhortatus est; 20, 3 har han rettet det af potitus afhængige fines til den regelmæssigere Ablativ finibus; 24, 20 har han efter misertus hellere villet have Genetiven pastoris end Dativen pastori; 25, 4 har han rettet Dativen efter decuit til Akkusativ og ligesaa 32, 3; 25, 19 (Idibus) ; 26, 7 (egrotante) 26, 27 har han sat ut istdf. quod; den middelalderlige Nominativus absolutus har han fjernet 27, 27 ved at rette qui expellentes til a quibus expulsus og 31, 19 ved at ændre veniens til quum venisset; om 24, 13 et transgreditur er udeladt ved Uagtsomhed eller med Vilje (fordi det maatte tages med passivisk Betydning), skal jeg lade staa hen. Af Stephanius’s Konjekturer er nogle faa (meget simple) aabenbart rigtige, nemlig 21, 7 (euntem); 24, 9 (regni) 24, 24 (speculacionis); 29, 14 (sauciatus); 29, 25 (confirmata); naturligvis er ogsaa 15, 19 Fjernelsen af non foran intrepidus rigtig, men da det sidste Ord kun er tilføjet bag efter i Randen, kunde det næsten se ud, som om han fra først af havde villet udskyde begge Ord for at fjerne Fejlen. Af tvivlsom Rigtighed er derimod 18, 16 (archiepiscopo) og 18, 18 (Tilføjelsen af levaverit, hvor Langebeks fra Adam af Bremen hentede susceperit er bedre); 20, 14 (humatum; bedre er det at beholde humatur og med Adam tilføje ubi); 21, 17 (fuisse); 23, 20 (Post quem, hvor Langebeks Rettelse er sandsynligere). Afgjort forfejlede er hans Rettelser paa følgende Steder: 16, 5 (Anglorum; der tales ganske vist i det flgd. først om Angrebene paa Brittanien, men der gives intet altomfattende regnum Anglorum, og det endelige Hovedformaal for Angrebene var ogsaa regnum Francorum); 16, 19 (hvor det er højst besynderligt, at han har kunnet finde paa at ændre det rigtige promotus til permotus); 18, 2 (patria); 18, 5 (hvor quando er urigtigt istdf. dum eller, som der sikkert skal staa, quo tempore); 19, 5 (hvor han har lavet Nominativformen Truccor af Hensyn til den senere følgende gale Genetivform Truccori); 21, 14 (ordinaverat ganske unødvendigt); 22, 20 (in foran Seland; smlgn. 28, 17; 30, 14); 22, 19 (nunciaverunt, som aldrig har kunnet forvanskes til nunciantes); 22, 23 (alterum unødvendigt istdf. alium); 23,14 (honorem); 24, 25 (hvor han har omstillet Ordene og med Urette fjærnet penitendo for at rette den simple Fejl i peregrina-
