SVENONIS AGGONIS FILII OPVSCVLA 59
havde erfaret, at en fyldigere Fremstilling af disse Tiders Begiven- heder var under Udarbejdelse fra anden Side.
Hans Tjeneste som Hirdmand har ikke hindret ham i at følge sin Lyst til litterær Virksomhed ; tværtimod har den endog snarere givet Stødet til hans første Optræden som Forfatter. Nu kan vi nemlig med Sikkerhed sige, at det første Skrift, han udarbejdede, var det lille Værk om Vederloven, Lex Castrensis; og det faldt ogsaa ret naturligt for ham som Hirdraand at begynde netop hermed. Den danske Text til denne Hirdlov, som Ærkebiskop Absalon i Forbindelse med sin Fostersøn Knud Valdemarsøn havde tilvejebragt, og som vi endnu delvis har bevaret, kan næppe være kommen frem før 1180; Svens Værk betegner han selv som en Oversættelse deraf paa Latin, men det er i Virkeligheden en ret fri Bearbejdelse paa Grundlag af det danske Arbejde, og det er antagelig skrevet i Tiden 1181 — 82 1). Allerede da har Sven imidlertid syslet med sine Forarbejder til en Danmarkshistorie. Fra første Færd synes det, efter en Bemærkning i Slutningen af Fortalen til det førnævnte lille Arbejde, at have været hans Agt at nøjes med at udarbejde en Genealogi over de danske Konger; en saadan vilde jo ogsaa være et ret nødvendigt Grundlag for en Danmarkshistorie. Og dette Arbejde har han virkelig ogsaa udført, vistnok i Aarene 1182—83; men paa dets Fortale nær er det nu tabt, og vi har kun Minder om det i et lille historisk Værk af en Forfatter, som har levet i Slutningen af 13. Aarh. og benyttet Svens sGenealogiat som et Slags Fodstykke for sit eget Arbejde. Imidlertid er Sven, medens han syslede med Genealogien, kommen stærkere ind paa Udførelsen af den Plan, som aabenbart lige fra hans Studietid i Paris har været hans kære stadige Tanke, og saa fremkom da omsider hans Brevis Historia Regum Danorum. Arbejdet hermed maa han, efter Slutningsudtalelserne i Skriftet at dømme, have endt ikke meget længe efter 1185, til hvilkel Aar den sidste historiske Begivenhed hører, der omtales i hans Værk.
Ved Udarbejdelsen af sin »Danmarks Kongers Historie« har Sven for en Del benyttet det lidet af historisk eller quasi-historisk Litteratur, der fandtes her i Landet paa den Tid. Der er tydelige Spor af, at han har kendt Ailnoths Skrift om Knud den Hellige og Chronicon Roskildense, vistnok ogsaa et Helgenskrift om Knud Hertug; men Chronicon Lethrense har han næppe kendt, eller i ethvert Fald har den ikke efterladt sig noget Spor i hans Arbejde,
��^) Se Fortalen til min danske Oversættelse af »Sven Aggesøns Historiske Skrifter« (Kbhvn. 1916), S. XIV— XV.
�� �
