Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 1.djvu/68

E Wikisource
Jump to navigation Jump to search
Haec pagina nondum emendata est

62 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES

de virkelig liistoriske Partier i hans Skrift fortjener særlig Stykkerne om Knud Lavard og Erik Emune at fremhæves paa Grund af den stærke Følelse, der gennemtrænger hans Skildring.

Om Overleveringen af Svens Værker kan jeg her fatte mig i Korthed, idet jeg kan (og m a a) henvise til den udførlige Behandling af dette Spørgsmaal, jeg har givet i mit Skrift: »En ny Text af Sven Aggesøns Værker, genvunden paa Grundlag af Codex Arnæmagnæanus 33,4'°«, Kbhvn. 1915; smlgn. ogsaa For- talen til min danske Oversættelse af Svens Værker, S. III— XIV. Hovedresultatet af mine Undersøgelser er dette: Der foreligger to meget forskellige Textrecensioner af Svens Værker, som jeg be- tegner ved X og S. X, som ganske utvivlsomt i alt væsenthgt, og saa nær som det overhovedet er muligt at komme til Originalen, giver os den Text, Sven selv har skrevet, er den Textrecension, som har foreligget i det vistnok fra Slutningen af det 14. eller Beg. af 15. Aarh. stammende Haandskrift, hvorefter den ovennævnte Arnæmagnæanske Codex er afskrevet. Denne Codex har tilhørt Lyschander og er formodentlig skrevet af ham selv som ganske ungt Menneske i Tiden nærmest efter 1570; den er overmaade slet og vrimler af et Utal af Fejl, som skyldes Afskriverens ringe Kendskab til det latinske Sprog og næsten fuldstændige Ukyndighed i middelalderlig Palæografi; men alligevel har Originalens Text ved methodisk kritisk Forskning kunnet restitueres og efter min Mening paa de allerfleste Steder med fuldkommen Sikkerhed. Recensionen S skyldes derimod en Mand, der synes at have levet i Slutningen af 13. Aarh., og som har tilladt sig paa ganske vil- kaarlig Maade, baade med Hensyn til Sprogformen og i mange Henseender ogsaa til Indholdet, at omskrive den af Sven selv givne Text, idet han har ment sig berettiget dertil af den Grund, at Sven selv gentagne Gange i sine Skrifter saa at sige havde opfordret »Efterkommere», der sad inde med større stilistisk Færdighed end han, til at omskrive hans Værker i en elegantere Stil; han har ogsaa stillet Svens to Hovedværker i omvendt Orden og lavet om paa de Steder i Texten, der viste den rette Tidsfølge mellem de to Skrifter, og paa den omarbejdede Genealogia som Grundlag har han, som før bemærket, bygget et nyt, Sven aldeles uvedkommende Værk. Denne Recension fandtes i et Haandskrift (fra 14.— 15. Aarh.), som brændte i 1728; men efter det havde Stephanius leveret den første trykte Udgave af Svens Værker (i Sorø 1642), og hans Udgave er senere bleven optrykt paa ny dels af J. Langebek i S. R. D. (Tom. I, p. 20-25 og 42-64

�� �