14 SCRIPTORES HISTORIÆ DANICÆ MINORES
en Gejstlig og særlig have tilhørt Cistercienserordenen og besiddet en betydelig Belæsthed i kirkelig Litteratur; det har mere nærmet sig til at faa en almindelig Aarbogs Charaktér; af de Partier, der særprægede det i den angivne Retning, er, bortset fra nogle faa mindre Stykker, kun det bevaret, der kunde have Interesse for Danmarks (og i et enkelt Tilfælde ogsaa Sveriges) Historie, fordi det handlede om danske Personer. Hvorledes det nu er gaaet til med denne gennemgribende Forandring af det oprindelige Værk, er et Spørgsmaal, som jeg tænker mig sandsynligst kan løses paa følgende Maade:
Noget efter Aar 1307 (paa hvilket Tidspunkt Værket i alt væsentligt maa have faaet det Udseende, som det har i M(C)), ja maaske endda først en Snes Aar senere, henne i Christoffer Il's Tid, har en Mand, der har næret Interesse for Danmarks Historie, faaet fat paa Haandskriffet C og besluttet sig til at tage en Afskrift deraf med den Hensigt, at han paa dette Grundlag vilde fortsætte den Oversigt over Danmarks Historie, som det gav, med en af ham selv udarbejdet Oversigt over de efterfølgende Tiders Historie lige ned til hans egne Dage. At denne Mand har været en Sjæl- lænder, er der meget i hans Fortælling, der tyder hen paa; om han derimod har været en gejstlig Mand, kan være tvivlsomt, og i ethvert Fald er det Kendskab til Vulgata, han paa forskellige Steder lægger for Dagen, ikke noget afgørende Bevis herfor. Men for Cistercienserne og i det hele for de kirkelige Forhold har han tydeligt nok ikke interesseret sig videre; den verdslige Historie har for ham været Hovedsagen; og derfor har han ikke gidet af- skrive de vidtløftige kirkelige og religiøse Stykker, han forefandt i C, men simpelthen udeladt dem eller dog forkortet dem meget stærkt. Saa har han da derefter udført sin Plan om at give en Fortsættelse af Danmarks Historie i den Tid, som han selv, i det mindste for største Delen, personlig havde oplevet; og paa den Maade er det nye Værk kommet frem, som man nu plejer at kalde Continuatio Chronicæ Sialandiæ. Denne Continuatio er kun ganske løst og kunstløst knyttet til det ældre Skrift. Sammen- knytningen er blot sket derved, at han til den annalistiske Notits for Aaret 1307, hvormed det gamle Skrift endte, og som han har gentaget i en ændret Form, som om den rettere hørte hen til Aar 1308, har knyttet et Par nye Notitser af samme Art, som angik det sidstnævnte Aar. Dette nye Værk har en helt anden Charaktér end det gamle, idet det saa godt som udelukkende drejer sig om den verdslige Historie. For det ældre Afsnit af den
�
