Pagina:Scriptores Minores Historiae Danicae Medii Aevi vol 2.djvu/25

E Wikisource
Haec pagina nondum emendata est

VETV^ CHRONlCA SIALANDIE 15

deri behandlede Tids Vedkommende, Tiden fra 1308 til 1323, er de annalistiske Notitser, han meddeler, i Reglen ganske kortfattede; aabenbart er det kun ret hullede Erindringer, han har haft tilbage om Begivenhederne i dette Tidsrum; men fra Aar 1326 af tiltager hans Meddelelser i Fylde og Bredde, næsten som om de kunde være skrevne Aar for Aar samtidig med Begivenhedernes Ind- træden; ja i den meget ofte ret skødesløse latinske Sprogform, de har, særlig hen imod Slutningen, kunde de næsten se ud som Dagbogsoptegnelser. Fremstillingen bliver især udførlig, hvor han kommer ned til Valdemar Atterdags Tid, lige til Aar 1363, hvor hans Skrift standser saa brat, at man ledes til at tro, at han maa være død paa dette Tidspunkt. Skriftet er blevet til en overmaade livlig og interessant Fremstilling af de historiske Begivenheder i dette Tidsrum, og det er en Hovedkilde og Førstehaandskilde for Valdemars Historie. Men jeg skal for øvrigt her ikke tale videre om dette Værk, eftersom det historiske Selskab, som udgiver min Bog, har besluttet, at det ikke skulde udgives af mig, som jeg havde tænkt det, i Forbindelse med den gamle Chronica Sialandiæ, men indgaa som Led i et andet Værk om de danske Annaler.

Jeg skal da heller ikke her tale nærmere om de Textkilder, paa hvilke en ny Udgave af Continuatlo, som der i højeste Grad trænges til, maa bygges; men een Textkilde dertil maa jeg dog endnu omtale lidt udførligt, dels fordi den ogsaa angaar den gamle Chronica Sialandiæ, dels for at give den dens rette Vurdering og anvise den dens tilbørlige Plads. Ved Siden af H, som ganske vist kun er et forholdsvist ungt Haandskrift og ingenlunde er frit for Fejl ( — deriblandt adskillige, som det vistnok er umuligt at rette med Sikkerhed — ), men som dog i det hele taget maa charakteriseres som et godt og ret paalideligt Haandskrift, hvis Afskriver har været en kyndig Mand, saa at det i det mindste nogenlunde kan erstatte det tabte Haandskrift A. 9, findes der nemlig endnu en Textkilde, som man hidtil har regnet for Hoved- kilden og tillagt en meget betydelig Værdi, men som ved nærmere Eftersyn viser sig aldeles ikke at fortjene denne Ære. Det er den »Afskrift efter A. 9«, som foreligger i Systema Stephanii. Om dette Haandskriftværk er der talt ovenfor i Vol. I, S. 9 f.; Chronica Sialandiæ og dens Continuatio optager deri Fol. 11"" — 36^ saaledes at Fol. W — 23 indeholder den gamle Chronica, Resten Continuatio ; det altsammen danner eet sammenhængende Værk, der lige saa lidt som H kender til nogen Sondring mellem de to forskellige Hoveddele. Overskriften over det hele Værk paa Fol. ll'^ lyder